Vi er glade for at kunne fortælle, at vi nu bliver en del af KJV A/S.
Det gør vi for at styrke vores position som leverandør af værktøj og tekniske artikler, og for at kunne tilbyde vores kunder endnu flere fordele.
KJV A/S er en af landets førende leverandører af værktøj, transmissioner, maskiner og tekniske artikler til mere end 6.500 kunder i den danske industri.
Derudover driver de en af branchens mest populære B2B webshops med mere end 120.000 tilgængelige varer.
Med KJV får vi adgang til et væsentligt større produktsortiment samt en topmoderne B2B-webshob. Det kommer vores kunder til gode og vil styrke vores position som leverandør af værktøj og tekniske artikler på Lolland-Falster.
Det er samtidigt vigtigt for os at understrege, at der ikke er noget, der ændrer sig i forhold til vores butikker og lager, og I vil fortsat finde det samme store udvalg af erhvervsbeklædning hos os.
Vi glæder os til at tage jer med på denne vækstrejse, og skulle du have nogen spørgsmål, er du naturligvis mere end velkommen til at tage fat i os.